Article

Fjæstid: Fra FaceTime-samtaler til podcastdrømme

Det hele begyndte med nogle helt almindelige FaceTime-samtaler mellem tre venner. For Elie, Amin og Jean Luc – værterne bag podcasten Fjæstid – var det så sjovt og ægte, at de besluttede sig for at optage det. “Hvorfor ikke bare gøre det til en podcast, så andre kan lytte med?”

De tog springet for to år siden, men det første afsnit udkom først for halvandet år siden. “Det sværeste var at trykke på knappen og udgive. Pludselig deler man sit liv med fremmede – og hvad nu hvis folk hader det?” fortæller de. Frygten for haters var stor, men responsen overraskede: lytterne elskede formatet, og branchen tog imod dem med åbne arme.

At finde balancen

I starten delte de alt – intime historier, kærlighedsdrama og hverdagsliv – men hurtigt fandt de ud af, at balancen mellem at være personlig og privat er vigtig. “Man behøver ikke smide hele sit liv på bordet. Det handler om at finde sin stemme og stadig kunne underholde.”

Overraskelser og aha-øjeblikke

Undervejs har der været flere store og små øjeblikke, der har givet energi til rejsen. Komikeren Melvin Kakooza og rapperen Kesi sagde ja til at gæste podcasten, og værterne blev inviteret til en optræden til Københavns største gadefest Distortion.

Men selv med store navne som gæster, lærte trioen hurtigt, at succes ikke kommer natten over. Det kræver hårdt arbejde, struktur og masser af benarbejde at bygge en podcast, der kan vokse og fastholde sit publikum. “Man lærer undervejs, og vi har opdaget, at det handler om meget mere end bare at sidde foran en mikrofon.”

"Drømmen om at lande hos Podimo er drømmen om at gå fuldtid på vores show og få et team omkring os"

"Drømmen om at lande hos Podimo er drømmen om at gå fuldtid på vores show og få et team omkring os"

Drømme og fremtidsplaner

Når snakken falder på fremtiden, er drømmene store. Fjæstid vil vokse både som podcast og som YouTube-univers, hvor de allerede eksperimenterer med indhold. Drømmelisten over gæster tæller navne som Mads Mikkelsen og endda royale profiler.

Og ét mål står særligt klart:

“For os er det ultimative at blive en del af Podimo. Men vi ved, at vi først skal bevise os selv og finde vores publikum. Vi skal være hands on hele vejen rundt på formatet og suge alle de erfaringer til os, som vi kan. Drømmen om at lande hos Podimo er drømmen om at gå fuldtid på vores show og få et team omkring os. Podimo har indtil nu været gode som sparringspartnere, og vi mærker, at de hepper på os fra siden – det gør motivationen endnu større.”

Fjæstid’s egne anbefalinger til andre podcastere

Elie, Amin og Jean Luc deler også gerne deres vigtigste råd til andre, der går med en podcast-drøm i maven:

  • Tryk på knappen – vent ikke for længe, for du lærer først, når du er i gang.

  • Vær ikke bange for at dele – men gør op med dig selv, hvor balancen skal være mellem det private og det personlige.

  • Tag imod feedback – både fra lyttere og andre i branchen, der ofte er mere hjælpsomme, end man tror

  • Byg relationer – gæster, sparring og netværk er en vigtig del af at vækste en podcast.

  • Husk tålmodigheden (vi arbejder selv på den) – succes kommer sjældent natten over.

Hvad lytter de selv til?

Det er ingen hemmelighed, at de er store fans af Hav og Kamal. Elie kender Kamal personligt fra sin barndom, da de voksede op det samme sted, og deres format er en stor inspirationskilde for Fjæstid.

Melvin Kakooza er også en vigtig inspiration. “Vi har været så heldige at få en aftale på plads, hvor vi nu optager i et af hans fede studier. Melvin kan lidt af det hele – film, tv og selvfølgelig også podcast. Han er god til at give feedback, og det er vi virkelig taknemmelige for.”

Fjæstid er stadig i sin spæde begyndelse, men deres rejse viser, at modet til at trykke på knappen, tage imod feedback og blive ved at lære, er nøglen til at lykkes. Og deres historie er en påmindelse til alle podcastere: den store drøm kan starte i de små samtaler.

Fjæstid er stadig i sin spæde begyndelse, men deres rejse viser, at modet til at trykke på knappen, tage imod feedback og blive ved at lære, er nøglen til at lykkes. Og deres historie er en påmindelse til alle podcastere: den store drøm kan starte i de små samtaler.

Hos Podimo hepper vi på nye, talentfulde stemmer som Fjæstid

– og vi vil også gerne heppe på dig. Start din egen podcast og tjen penge fra dag ét via Podimo Podcaster Studio. Tag dit første skridt i dag.

© 2025 Podimo
Follow us
Get the app